Pædagogik og læring
Publiceret den 30. oktober 2018

1. Færgens pædagogiske betragtninger – set i et læringsperspektiv

Læring og pædagogik

 

Vi er sammen lærere og forældre med til at danne og understøtte børnene behov for understøttende læringsmiljøer. Der er derfor vigtigt, at vi har en bevidst læringsforståelse med i vores pædagogiske opdrag.

 

Lærere og pædagoger – “det fælles tredje”

 

Læring finder sted, hvor som helst og når som helst. Mennesket kan ikke lade være med at lære.

Vi lærer af vores erfaringer, ved gentagelser, gennem overlevering samt ved at prøve nye veje.

 

 Fælles for læring er, at al læring sker ved en skelnen via en forskel til tidligere læring – eller populært sagt vi oplever eller forstår noget nyt.

At læring sker ved en forskel betyder, at læring kan iagttages, og der kan stilles spørgsmål til hvad du nu ved i forhold til det du vidste. Går vi på jagt i hvorledes læring sætter sig kan vi få understøttende viden ved at stille analytiske spørgsmål til barnet som “hvad troede du der ville ske (når du stillede 20 klodser op på hinanden – og de øverste faldt ned)?” og “hvad skete der så?” eller “hvad troede du?” og “hvad ved du nu?”.

 

Samfundet stiller krav til, at barnets læring skal ske i relation til de gældende normer, værdier og den forventede samfundsudvikling. Denne læringsdimension kaldes i det følgende for ”formel læring” eller bevidst læring.

 

Forskellen til formel læring er ”uformel læring”, der typisk udspringer fra den enkeltes interesser og resulterer oftest i kompetenceudvikling og ny viden, man ikke nødvendigvis søger eller søgte bevidst. Det er i sagens natur nemmere at i talesætte eller dokumentere det bevidste strukturerede læringsforløb end det personlige/ustrukturerede læringsforløb  

 

Hvis både lærer og pædagoger kan nikke genkendende til denne brede læringsforståelse kan det næste spørgsmål være, hvordan positionerer lærer og pædagoger sig så forskelligt i forhold til børns læring?

 

 

Lærere og læring

 

Læring i skoleregi foregår som regel i et undervisningsrum der er planlagt af læreren. Læring sker hovedsagligt ved overlevering, gentagelser samt at lade børnene prøve nye veje i en styret retning. Det meste af læringen er styret af planer, også kaldet ”formel læring”. Det er hovedsagligt læreren der har opgaven med at motivere til læring. Der foregår naturligvis også “uformel læring” i skolen men skolens metier er hovedsagligt målbevidst formel læring  

 

 

Pædagoger og læring

 

Læring foregår hovedsagligt ud fra det enkelte barns, eller en gruppes, interesser, hvor pædagogen hovedsagligt understøtter frem for at styrer. Barnet lærer hovedsagligt ved egne erfaringer, gentagelser og ved at barnet

har mulighed for, at søge nye veje. Pædagogen søger at styre den sociale dimension i den uformelle læring. Det er hovedsagligt barnet der er motiveret til læring.

 

Der foregår naturligvis også formel læring på fritidshjemmet, da der er centrale målsætninger for, at fritidshjemmet skal understøtte en alsidig udvikling af blandt andet barnets sociale og motoriske kompetencer.

 

Det fælles tredje

 

Både lærere og pædagoger har til opgave at gøre barnet parat til voksenlivet. I den forbindelse er der brug for både formel og uformel læring. Der er teoretikere der mener, at den uformelle læring er styrende i arbejdsrelaterede organisationer – det såkaldte “80/20 paradokset[1]. På den anden side, er grundlæggende viden og faglige kompetencer opstået gennem formel læring et fundament i en lærende organisation.

Fælles for hvordan læring sker i skole- og fritidshjemsarenaen er blandt andet, at børnene lærer gennem gentagelser og ved at afprøve nye veje.

 

 

Forskellighed er en styrke

 

Som tidligere nævnt er der forskellige læringsstile i skole og fritidshjem. Selv når der er tale om den samme læringsstil, er der forskel på motivationsfaktoren. Når der i skolen sker læring gennem overlevering, er det læreren der er motivator. Når der på værksteder i fritidshjemmet sker læring gennem overlevering er det barnet der er motiveret.    

 

 

 

Pædagogik som leg, læring og bevægelse

 

I forlængelse med den politiske beslutning omkring en skolereform stod Færgen bag et pilotprojekt på Sortedamskolen med titlen: “Leg, bevægelse og Læring”. Alle børn i 1. og 2. klasse på Sortedamskolen havde to formiddagstimer om ugen, hvor der metodisk blev arbejdet med et bevægelsesperspektiv. Af de 10 medarbejdere, der deltog i projektet, var de syv fra vores fritidshjem

Projektet var samtidigt et uddannelsesprojekt under DGI, således at de involverede medarbejdere blev uddannet som bevægelsespædagoger.

 

Formålet med projektet var bl.a. at få noget praksiserfaring ind i det pædagogiske rum omkring sammenhæng mellem leg, bevægelse og læring.

Der var stor begejstring hos fritidshjemsansatte og lærerne i indskolingen ved projektets evaluering i juli 2015.

 

 

Lektiehjælp og fordybelse – en pædagogisk tilgang

 

Vi tilbyder tre dage om ugen den klassiske og genkendelige lektiehjælp til at understøtte dem der har det svært med det boglige.

Derudover har vi mindst 2 gange om ugen en pædagogisk fordybelse med tilmelding samt dagligt tilbud omkring fordybelse i uformelle læringsmiljøer med alsidige pædagogiske aktiviteter der udfordrer barnets nærmeste zone for udvikling.  

Check vores ugeplan for udbuddet og vær opmærksom når vi 5 gange om året inviterer til holddannelser med spændende tilvalgs aktiviteter.

 

 



[1]Jay Cross, der henviser til, at 80 % af al den læring der foregår i organisationer er uformel og de resterende 20 % er formel læring. Paradokset er, at 80% af ressourcerne til kompetenceudvikling går til formel læring!