Pejlemærker 2017-2018
Publiceret den 19. oktober 2018 til ingen

1. Sociale relationer ​

 

Positiv voksenkontakt hver dag til alle børn. Alle børn mødes af voksne når de hentes fra skole og når de kommer på deres fritidshjem. Pædagogen tilbyder øjenkontakt, siger barnets navn og sige hej.

Hvis barnet ikke lige er klar til en aktivitet spørger vi til, hvad barnet har lyst til. Det kan godt være, at vi ikke lige kan gøre det barnet har lyst til, men barnets lyst og den voksnes viden om muligheder her og nu skal vægtes ligeligt i samtalen mellem barn og voksen.

 

1.1 Børnestyrede aktiviteter i institutionen

 

Det har to lige vægtede formål:

1. En forudsætning for, at børn sammen kan indgå i udviklende relationer.

2. En metode til at igangsætte de børn og unge der kan selv, således at den voksne kan fokusere sit relationsarbejde på de børn der har et særligt behov for at blive set i forbindelse med deres udvikling.

 

1.2 Sociale relationer og nærmeste zone for udvikling

 

Børn og skal blive tilpas udfordret, således at de i mødet med voksne bliver udfordret i relation til det enkelte barns nærmeste udviklingszone. Den voksne skal ved aktiv lytten være opmærksom på det enkelte barns personlige grænser, således at den voksne understøtter dem der har det sværest i en given situation eller aktivitet. Den voksne presser således ikke det enkelte barn mere end nærmeste udviklingszone kan bære.

I fritidshjemmet holdes der ugentlige personalemøder, hvor børn og unge bliver gennemgået. Der er her særlig fokus på, hvorledes voksenkontakt målrettes samt hvilke barn/barn  relationer det enkelte barn indgår i.

De voksne skal dagligt være tilgængelige og skal derfor fordele sig i huset så de aktivt kan bidrage til relationsarbejdet – gerne med en aktivitet som det fælles tredje.

 

 

 

2. Inklusion og fællesskab

 

Alle børn skal opleve at være en del af et socialt fællesskab.

Den voksne skal være særlig opmærksom på, om der er børn der er ekskluderet når fællesskaber, leg mv. observeres.

Den voksne skal i sit inklusionsarbejde tage udgangspunkt i det enkelte barns egne relationer og bruge sig selv som rollemodel i det inkluderende arbejde.

Den voksne skal således ikke overtale børn til at få et barn uden for fællesskabet ind i gruppen, men skal gennem trivselssamtaler med involverede børn og unge eller ved en aktiv indsats hjælpe børn i en gruppe til at få øje på et ekskluderet barns kompetencer. Derved viser den voksne respekt for børnenes egne kulturfællesskaber.

På de månedlige møder, hvor børn og unge bliver gennemgået, skal det ske på baggrund af en aftalt metodik som fx sociogrammer, ”klassebilledet” m.v.

 

 

 

3. Sprogindsats

 

Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog. I fritidshjemmet er der fokus på børnenes sprog ved overgang fra BH til FH. Fritidshjemmet har en målrettet indsats omkring ”grimt” talesprog. Forældrene skal altid involveres og opfordres til at støtte op omkring indsatsen.

I fritidshjemmet har børn og unge ved planlagte rollespil mulighed for at knytte sprog og fantasi sammen for at understøtte sprogets alsidighed. Den enkelte medarbejder er rollemodel ved et benytte et alsidigt sprog der på begrebsniveau kan udfordre barnets sprogforståelse.

 

 

 

4. Forældresamarbejde

 

Forældre og fritidshjem skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns udvikling og trivsel.

Forældrebestyrelsen har besluttet, at der er gensidighed i de krav og forventninger forældre og personale stiller til samarbejdet omkring barnet og den unge. Det er netop ved gensidighed, at ligeværdigheden kan blomstre.

Når der er tale om skolesøgende børn og unge, ser vi samarbejdet som havende tre ben – lærer, pædagog og forældre. I fritidshjemmet er der årlige skole/hjemsamtaler mellem familie, pædagog samt lærer fra Sortedamsskolen.

Alle forældre skal før deres barn starter informeres om institutionen opfattelse af det gode forældresamarbejde.

 

Hvis du som forældre er bekymret for dit barn, er urolig for om vi "ser" dit barn eller er forundret over vores pædagogiske virke, så kontakt os hurtigst muligt. Her er lidt inspiration til, hvorledes vi bedst kontaktes:

Alle klasser/børn i børnehaven har en kontaktvoksen - det kan godt være, at den kontaktvoksne ikke kan give dig et øjeblikkeligt svar på en forældre henvendelse, men vender tilbage efter det næstkommende møde, hvor vi drøfter børn og deres relationer.

I afkrydseren kan du kort fortælle om din bekymring. Forældrene vil efterfølgende blive kontaktet hurtigst muligt, med henblik på et møde herom.

 

De billeder af medarbejderne, der er sat op har en samarbejdsfunktion. Hvis forældre er i tvivl om, hvorvidt sit barn har andet end en ”goddag og farvel” relation til de voksne eller vil tale med sit barn om "hvad han har lavet i dag?", kan billederne bruges til at afdække: "Hvor mange voksne kender mit barn?" og hvilke voksne har barnet i dag haft kontakt/aktiviteter med?”    

Vi lover på den anden side ALTID at kontakte forældrene, hvis vi har noget på hjertet omkring  barnet.

 

 

4.1 Bestyrelsen har også fokus på det gode samarbejde

 

Bestyrelsen har følgende ideer til  en videreudvikling af samarbejdet i 2017-2018:

  • Promover kaffemaskinen – ”Vi vil så gerne have I bliver her lidt længere”
  • Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab.

 

 

 

5. Sammenhæng

 

Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang.

Fritidshjemmet sikrer blandt andet gennem det stærke samarbejde mellem skole og fritidshjem sammenhæng mellem skole og institution.

Når børnene skal videre i fritidsklub udarbejder vi en videns overdragelse der gives til forældrene der enten kan underskrive og vi videregiver eller de selv kan videregive den til deres barns kommende klub.

 

 

 

6. Systematik og metode

 

Vi har fokus på en løbende udvikling af vores refleksive kompetencer.

Disruptive innovation (forstyrrende nyskabelse) kendetegnes ved den proces, hvor et produkt eller en ydelse først slår sig fast i bunden af et marked for derefter langsomt at bevæge sig opad for i sidste ende at udkonkurrere lignende produkter på markedet. Et eksempel til at forklare dette er fritidshjemmets afhentning af børn efter interessetid på skolen. Ved at anlægge et disruptive innovationsperspektiv kommer udviklingsspørgsmålet til at handle om, hvordan vi på længere sigt kan få et konkurrencedygtigt produkt – selvom det vil kræve/opleves som forringelser på den korte bane. Vi gør det lidt bedre end konkurrenten og forklarer forringelsen ved at det styrker vores egen kvalitet i hverdagen. Det innovative omdrejningspunkt skifter dermed fra fokus fra forringet afhentning til flere aktiviteter og værksteder.

Innovation ved løbende forbedringer lægger sig, efter vores opfattelse, tæt op af en tillidsdiskurs. Medarbejderne skal videreudvikle deres pædagogiske praksis uden at bede om lov. Tillid og risiko er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Det er efter vores opfattelse vigtigt at have tillid til medarbejderens handling i stedet for at fokuserer på, at det måske ikke virker første gang. Dette skal ikke alene anderkendes, men også tilskyndes. Ledelsen skal således fokusere på viljen bag handlingen frem for resultatet. Ledelsen skal se handlingen i et fremadrettet perspektiv, da der måske er tale om disruptive innovation. Dette fremadrettede perspektiv kaldes profleksion.   

Profleksion handler om at se handlinger/faglighed i et fremadrettet perspektiv og ikke at dømme på ”synsninger” og refleksive forforståelse. Vi ser på, hvad handlingen kan bibringe fremtiden. Profleksion står på den måde i kontrast til refleksion, der netop bygger på forforståelse eller oftest foregår ved at evaluere i forhold til institutionens i forvejen fastlagte procedurer og strukturer.

Som opsamling på det metodiske arbejde vil vi benytte lokal dialogbaseret afrapportering frem for omfattende struktureret evaluering. For at sikre en løbende opsamling fører vi en elektronisk logbog og erfaringsopsamling. Alt bliver skriftligt dokumenteret lige fra samtaler omkring det enkelte barn til opsamling på de store projekter.

 

 

Bilag
Læs om Pejlemærkerne i PDF